Fyrtårn er fortællingen om et magisk univers hvor engle, dæmoner, valkyrier, og skabninger af enhver anden afstøbning, kæmper mod hinanden og side om side på tværs af fantasifulde verdener og parallelle dimensioner, i en evig kamp om at balancere lyset og mørket i verden, og hindre selve universets undergang!
Jeg dykker dybere ned i dette længere inde på siden, men som det kan læses i den korte forfatterbiografi i min bog har jeg altid haft stor interesse indenfor videospil og japanske tegneserier, og alle de rablende vanvittige eventyr disse tager seeren/ spilleren med ud på. Mine bøger bærer tungt præg af dette med åbenlyse inspirationskilder, og de hæftige og overdrevne kampe der ofte opstår karaktererne imellem, vil nok føre de flestes tanker tilbage på typiske Shounen (drenge) manga som DragonBall Z, Naruto og Bleach. Mine bøger hælder derfor nok også over til en noget niche målgruppe, da du nok skal være bekendt, hvis ikke fan, af disse skøre østiske fortællinger, for at følge hvad det er jeg prøver at opnå.
Kort fortalt: Fyrtårn er manga og videospil i bogform!
Så længe jeg kan huske har komikeren Thomas Hartmann været grundpillen i hvad jeg ser som moderne dansk komik. Med sine finurlige vendinger og rappe ordspil har han gang på gang lagt mig flat ned på gulvet af grin, og var den første komiker hvis humor jeg virkelig klikkede med. Denne mand kan altid kan få et smil frem på mine læber! Som nybagt bidrager til dansk litteratur, fra én skriftlig skaber til en anden, syntes jeg derfor at mit forbillede skulle tildeles en kopi af mit første værk, som han på sin Instagram da også blev både glad og overrasket over.
Vil du vide lidt mere om mig? Manden bag masken? Så kig ind her!
Hvad i alverden løb igennem mit hoved? Glad for du spørger! Lad mig endelig uddybe...
Fyrtårn startede som en enkelt selvstændig historie, men har siden udviklet sig til noget meget større!
© FyrtaarnFantasy