Velkommen til min verden



Har du læst Fyrtårn og undret dig over hvordan nogle af nøgle seværdighederne i historien ser ud? Her ser du illustrationer af diverse steder Malik og hans venner besøger på deres vej.

Fyrtårnet

Den aften unge Malik farer vild i Evighedsskoven, leder et lys ham gennem den mørke skov til et mystisk fyrtårn, hvor han møder fyrpasseren Hans, der overdrager ham Lysets Hjerte.

Maliks hus

Huset i udkanten af Evighedsskoven, som Malik voksede op i sammen med sine forældre. Efter hans mor forlader dem flytter han og faren ind til byen, men 10 år senere kalder en drøm Malik tilbage til sit gamle barndomshjem, der måske spiller en større rolle i puslespillet.

Observatoriet

Sophias bedstefar peger hende og Malik mod hans observatorie, hvor de vil finde nye mysterier, og forhåbentlig også svar på nogle af dem.

Palæet i skoven

Her boede Viridia sammen med sine forældre, indtil den skæbnesvangre dag Hans gav hende Lysets Hjerte, hvis overvældende kræfter fordærvede hende, og splittede hende i to personligheder: Viridia & Veronica. Sophia og Malik lægger vej forbi under Dice' anvisning, hvor de finder flere hemmeligheder og Malik må stå ansigt til ansigt med Veronica. En gang ud af mange.

Den Hemmelige Have

Viridia plejede at komme meget her sammen med sin familie, før Lysets Hjerte og hendes alter ego Veronica kom og ødelagde alt. Her stifter vi bekendtskab med botanikeren og drivhuspasseren Sylvia, der udover at sætte Malik på en hård prøve, gør alt hvad hun kan for også at hjælpe vore helt. Hun leder desuden efter sin bror Garet, der forsvandt et sted i haven for mange år siden.

Regntårnet

Dice tager Malik og vennerne med til Regntårnet, et mystisk fænomen der strækker sig helt op i himlen, og kun viser sig når det regner, hvor hans ven og partner Sila forsvandt for år tilbage. På en mission for at finde denne forsvundne person, håber de også på at finde den sagnomspundne Lysets Klinge, eller om ikke andet et spor der kan føre dem til det.

Det gamle vandtårn

På sin færd for at indsamle de fire nøgler til pengeskabet i sin kælder, leder synet af en gammel lygte bærende dame, der synes at have en slående lighed med hans gamle mormor, ham til et gammelt vandtårn midt i skoven. Et tårn, hvor han og mormoren plejede at komme da han var lille, for at besøge en gammel sur konge der aldrig lukkede op for dem. En ensom konge, der måske aldrig var så sur og mobset som de egentlig havde antaget.

Mosen

Mester Zings mose, hvor han boede sammen med og trænede de tre lovende unge sværdkæmpere, indtil de alle tog afsted for at finde og assistere lysets udvalgte.

Den Glemte Arena

Den skjulte arena i himlen hvor Mester Zing trænede sine unge disiple. Et sted fjernt fra alt, hvor de tre mægtige krigere kunne få lov til frit at udfolde sig, og hvor de udviklede teknikker så farlige, at nogle af dem, blev dem forbudt af deres mester at bruge.

Himmellandet

Jagten på Veronica og en måde at besejre hende på, leder snart vore venner op til det mytiske land i himlen. Et brudstyk af deres egen verden, der engang efter en voldsom krig rev sig løs fra fastlandet, og ved hjælp af magi blev gemt væk højt oppe i himlen. Her bliver de sendt ud og traversere det splittede lands mange mystiske øer i søen efter et objekt der siges at kunne hjælpe dem i kampen mod Veronica, som de snart efter, atter en gang, må stå ansigt til ansigt mod oppe i det hellige Månetempel. Hvordan vil det mon gå dem denne gang?